Tidligere udgivelser

Ungdomsroman af Claus Holm Thomsen. Ca. 150 sider.

– Tilbage i træet din halvabe, siger en af modspillerne til mig da jeg er lige ud for Louise.

Jeg stopper op. Jeg vender mig og går over mod ham.

– Hvad var det du sagde? råber jeg. – Vil du gentage det?

Jeg står helt henne ved ham. Ansigt til ansigt.

– Rolig Walid! råber Louise og hendes far i kor.

Walid er kæreste med Louise og er topscorer på byens bedste fodboldhold, som trænes af Louises far. Walids bedste ven, Peter, spiller også på holdet og har tidligere været kæreste med Louise. Walid føler sig fremmed, da han gennem Louise kommer ind i en dansk middelklassefamilie, og han bliver stadig mere usikker på sig selv. Hjemme i betonblokkene vil fætter Ahmad have Walid med til nogle hemmelige møder.

En bog om fodbold, kærlighed og jalousi og om at være usikker og på udebane.

Februar 2013

Elsker dig for evigt

Elsker dig for evigt

Ungdomsroman af Claus Holm Thomsen. 142 sider.

“Louise er smukt og troværdigt tegnet af forfatteren. (…) Det er en flot ungdomsroman, og nu må man bare spændt vente på tredje roman i trilogien.”
Bent Rasmussen i Skolebiblioteket Læs hele anmeldelsen her.

Åh nej. Jeg vil ikke huske mere, men det gør jeg desværre. Det er ligesom små filmklip, der ikke hænger sammen.
På badeværelset lå en og kastede op i toilettet. Bare det ikke var mig. Men det må have været mig. For nu kan jeg huske udsigten.

Louise er kæreste med Peter, men han er mere interesseret i fod-bold end i hende. Peters bedste ven, Walid, har engang været sam-men med Louise og kan ikke glemme hende. Louises far er hele tiden pinlig og kan ikke forstå, at der er andre i hendes liv end ham. Louise slår op med Peter, men laver en ydmygende jalousiskandale til klassens afslutningsfest, da Peter er sammen med en anden pige.

En bog om forelskelser, forviklinger, forfærdelige forældre og hvad der ellers kan gøre en 15-årig piges liv både umuligt og værd at leve.

Se mere her

Trilogi

Elsker dig for evigt er en opfølger til min forrige ungdomsroman Den største kunst er kærlighed, og den tredje og sidste bog i trilogien om teenagerne Peter, Louise og Walid udkommer til februar 2013.

Den største kunst er kærlighed

Min bog “Den største kunst er kærlighed” er udkommet 12. maj 2010.

Det er måske det sværeste af det hele. At hade en jeg elsker, og at elske en jeg hader. Jeg får ikke lov til at være i fred i hverken had eller kærlighed.

Peters forældre er skilt. Hans far er flyttet til udlandet, og Peter bor sammen med sin mor og sin nye sted-far. Stedfaren gør sit bedste for at være ven med Peter, men Peter er vred og frustreret, og han kan ikke holde ud at se en anden mand i sin fars sted.

Da Peters far kommer på besøg fra udlandet, finder Peter ud af, at hans mor og stedfar ikke har fortalt ham hele historien om skilsmissen. Han oplever, at de har holdt ham for nar, og da klassen skal lave en opsætning af Shakespeares teaterstykke Hamlet, planlægger han en raffineret hævn.

Men samtidig er klassens smukke pige, Louise, begyndt at vise interesse for ham – og det er svært at hade, når kærligheden står foran én med udstrakte arme.